De tre bukke Bruse

Kulturel baggrund

«De tre bukkene Bruse» er et af de norske folkeeventyr, som Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe samlede. I 1852-udgaven af deres Norske Folkeeventyr er det nummer 40 med den fulde titel «De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede» (De tre bukke Bruse, som skulle op på sæteren for at gøre sig fede). Ifølge udgivernes note blev hovedversionen fortalt i Biri, selv om udgiverne mente, at den nok hørte hjemme i Gausdal eller Læssø, og den var også kendt omkring Grimstad. På norsk hedder bukkene Bukkene Bruse; George Webbe Dasents engelske oversættelse, Popular Tales from the Norse (1859), gjorde dem til Billy Goats Gruff. En sæter (seter eller støl, det ord, der bruges i Fortun-versionen) er det sted, hvor gårdens dyr blev ført hen om sommeren, og at komme derop og blive fede er hele grunden til, at bukkene drager af sted. Historien er bygget op om tretallet: tre bukke, tre ture over broen, og den tredje afgør det hele.

Kilder

• Norske Folkeeventyr (1852), no. 40: «De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede» — P. Chr. Asbjørnsen & Jørgen Moe
• Norske Folkeeventyr (1852), Anmærkninger (the editors' notes, no. 40) — P. Chr. Asbjørnsen & Jørgen Moe
• Popular Tales from the Norse (1859): «The Three Billy-Goats Gruff» — George Webbe Dasent

Flere fortællinger

• Askeladden og trolden — Askeladden er den yngste af tre brødre, og alle tror, at han bare sidder ved ilden. Da en stor trold skræmmer hans stærke brødre ud af gårdens skov, går Askeladden derind med en rund, hvid ost og en sæk gemt under skjorten. Han klemmer en ”sten”, foreslår en spisekonkurrence og laver lidt mere plads, indtil den forbløffede trold løber op i bjergene.
• Freja og det tabte halssmykke — Freja flyver over bjergene i sin falkeham og finder fire dværgebrødre og deres halssmykke af guld og rav, Brisingamen. Prisen er ikke guld, men fire stille, gode gerninger på en gård i Midgård. Da skælmen Loke stjæler smykket om natten, og den tålmodige vogter Heimdal følger efter ham ud over havet, finder Freja ud af, hvad ingen tyv nogensinde kan tage.
• Holger Danske — Dybt under Kronborg Slot i Danmark sover Holger Danske ved et stenbord med sværdet over knæene. For længe siden red han langt hjemmefra med kejser Karl den Store, men hans hjerte hørte altid hjemme i Danmark. Så kom han hjem, gik ned i mørket og gav et stille løfte: Hvis Danmark nogensinde virkelig får brug for ham, vil han være der. Og hver juleaften fortæller en engel ham, at Danmark er i sikkerhed.
• Den magiske Sampo — Den gamle sanger Väinämöinen rejser til det frosne Nord, hvor Louhi, herskerinden i Pohjola, beder om en Sampo: en magisk kværn, der maler mel, salt og guld. Smeden Ilmarinen smeder den, men Louhi låser den inde i et bjerg og vil ikke dele, mens folket i Kalevala sulter. Da Sampo går i stykker ude på havet, giver de lysende stykker rigdom til alle kyster.
• Nøkken og den gyldne violin — I en svensk landsby spiller niårige Elsa på en enkel lille fiol, som hendes far har lavet til hende. En midsommernat følger hun en smuk, vemodig melodi ned til skovbækken og finder Nøkken, vandånden som alle er bange for, mens han sidder helt alene og spiller på en gylden violin. I stedet for at løbe sin vej bliver Elsa stående og lytter, og så svarer hun med en melodi af sin egen.
• Thor og Midgårdsormen — Tordenguden Thor tager med den gamle jætte Hymir ud at fiske og ror langt til havs for at fange det største, der findes dér: Jörmungandr, Midgårdsormen. Men da gud og orm ser hinanden i øjnene ved rælingen på den lille båd, stilner hans stolthed, og Thor forstår, at noget ikke er til for at blive fanget, kun for at blive mødt med respekt.
• Huldren ved vandfaldet — Astrid opdager en hulder bag et vandfald i skoven. En fortælling inspireret af norsk folketro, om venskab, ærlighed og respekt for naturen.
• De syv søstre — På den vilde Helgelandskyst hører den ensomme trold Hestmannen syv søstre synge, og han kræver, at en af dem skal komme til hans ø og synge kun for ham. Den ældste svarer: ”Nej. Vi tilhører os selv.” Hånd i hånd løber søstrene gennem den månelyse nat, og ved solopgang bliver de stående sammen for altid som syv fjeldtoppe. En fortælling om at turde sige nej sammen, inspireret af sagnet fra Helgeland.
• Draugens advarsel — I et lille fiskerleje på kysten af Nordnorge ser Eirik draugen glide ud af den lysende tåge i sin halvbåd: ånden efter fiskere, der blev på havet. Den peger mod en mur af sorte skyer og råber en advarsel, og Eiriks far er stadig ude på fjorden. Der er ingen tid at spilde, og varselbålet står højt oppe på fjeldet.
• Den standhaftige tinsoldat — I København står en lille tinsoldat med kun ét ben lige så fast som sine brødre. Han falder ud af vinduet, sejler ned ad rendestenen og gennem en mørk tunnel og havner i maven på en fisk, men han holder sig rolig hele vejen hjem til papirdanserinden, der står lige så fast som han.
• Odins vilde jagt — Den vildeste vinternat hører Solveig hovslag drøne over stormen. Hun er lidt bange, men hun går ud ad døren for at se, og dér rider Odin og hans sølvskinnende ryttere hen over nordlyset.
• Pandekagen — Et norsk folkeeventyr som Asbjørnsen første gang fik trykt i 1866, genfortalt for børn: en tyk, gylden pandekage hører syv sultne børn tigge om en bid, vender sig og triller ud ad døren. Den triller fra alle der siger ”Lad mig spise dig!” – lige indtil en gris ved skovkanten taler meget, meget venligt. En fortælling om at tænke sig om to gange før du stoler på nogen der vil have noget fra dig.
• Kværnen der maler på havets bund — Juleaften bytter en fattig mand en skinke hos troldene under bjerget og får en lille stenkværn, der kan male hvad som helst. Han ved, hvordan man siger ”Det er nok”. Hans misundelige bror og en skipper med alt for travlt ved det ikke, og snart løber en flod af sild og grød ned ad bakken, og et skib synker under et bjerg af salt. Det norske folkeeventyr fra Asbjørnsen og Moe om at vide, hvornår nok er nok.
• Den grimme ælling — Hans Christian Andersens eventyr, genfortalt for børn: ved en gammel herregård ude på landet i Danmark klækkes det sidste æg i en andes rede, og ud kommer en stor grå unge, der slet ikke ligner de andre. Andegården ler ad ham, men hans mor ser hans gode hjerte. Gennem mosen, en gammel kones lille hus og en lang, kold vinter leder han efter et sted at høre til, indtil han et forår svømmer hen mod tre hvide svaner. En fortælling om ikke at dømme nogen efter, hvordan de ser ud.
• Kejserens nye klæder — Hans Christian Andersens eventyr, genfortalt for børn: en kejser, der elsker nye klæder mere end noget andet, betaler to fremmede for magisk stof, som ingen dumme mennesker kan se. Den gamle minister ser ingenting og lader, som om han kan se det, og det gør kejseren selv også, indtil en lille pige i mængden siger, hvad hun ser: ”Han har kun sit undertøj på!” En fortælling om at turde sige, hvad man ser.
• Idun og de gyldne æbler — I Asgård passer gudinden Idun på de gyldne æbler, der holder guderne unge, og hver morgen tager guderne et uden at tænke over det. Da den listige Loke, der er blevet fanget af en kæmpestor ørn, lokker hende ud af Asgård, bærer ørnen hende bort, og guderne bliver grå og gamle. Nu skal Loke rette op på det, han har gjort: i Frejas falkekappe flyver han til jættens hal, og en vild jagt hen over himlen ender ved en mur af ild. En nordisk myte om at lægge mærke til – og passe på – dem, der i det stille passer på os.
• Da Thors hammer blev stjålet — Tordenguden Thor vågner og opdager, at hans hammer Mjølner er væk, og jættekongen Trym vil kun give den tilbage, hvis gudinden Freja kommer og bliver hans brud. Freja siger nej, og hendes nej står fast. Så Thor tager et brudeslør på, Loke klæder sig ud som hans tjenestepige, og af sted kører de til det mærkeligste bryllupsgilde i Jotunheim. En sjov nordisk myte om at respektere et nej og finde en anden måde, genfortalt for børn.
• Nissen og julegrøden — En frostklar juleaften på Hjortnæs i Danmark finder gårdens nisse ikke noget smør oven på sin grød, og i sin hidsighed lukker han den fineste ko, den røde, ud i den sneklædte nat. Så finder han smørret, gemt på bunden, så det kunne holde sig blødt. Et dansk sagn, genfortalt for børn: om at blive vred for hurtigt, og om at bære den røde ko hele vejen hjem over heden Skrolhede for at gøre det godt igen.
• Thordur og det skjulte folk — Faret vild i en snestorm på vej til handelsstedet Hofsós i det nordlige Island finder bonden Thordur høje huse fulde af lys og musik. En venlig købmand giver ham aftensmad, en seng, hans livs bedste handel og et sjal og brød med hjem. Hvorfor? For mange år siden sagde Thordur til sine venner, at de skulle holde op med at kaste sten mod en klippe, hvor han ikke kunne se nogen, selvom de lo ad ham. Det islandske sagn om det skjulte folk, om at gøre det rigtige, også når man ikke kan se, hvem det hjælper.
• Niels Holgersens vidunderlige rejse — Niels Holgersen elsker at spille dyrene på gården slemme puds, indtil en lillebitte nisse skrumper ham ind, så han ikke er større end en hånd. Mens han klamrer sig til halsen på gårdens store hvide gase, Mårten, bliver han båret op i luften med en flok vildgæs, som ledes af gamle Akka fra Kebnekaise. På isen på Vombsøen, i en bøgeskov om natten og på en gårdsplads efter mørkets frembrud finder Niels ud af, at venlighed kan gøre selv gamle fjender til venner. De første kapitler af Selma Lagerlöfs svenske klassiker, genfortalt for børn.